ROF er forkortelsen for Ressourceorienteret Færdighedstræning – navnet for den psykomotoriske færdighedstræning, der anvendes som en central del af Relationel Traumeterapi.
Psykomotorisk færdighedstræning var en væsentlig del af metodikken på ”Skolen for kropsdynamik” - den afspændingspædagogiske skole, jeg (Merete Holm Brantbjerg) blev uddannet på fra 1975-78.
Færdighedstræningen blev videreudviklet i Bodynamic Analyse – og fra 2003 og frem har jeg videreudviklet og forfinet den sammen med mine med-trænere på Efteruddannelse i Relationel Traumeterapi – og på alle korte kurser.
Psykomotorisk færdighedstræning har været mit speciale fra min uddannelse til afspændingspædagog – eller psykomotorisk terapeut, som det kaldes i dag.
Færdighedstræningen bygger på viden om de psykosociale færdigheder, som er knyttet til vores motorik – og på viden om forsvarsmekanismer, som er repræsenteret i muskulaturen.
Jeg har fra starten været fascineret af, at det er muligt gennem enkle og præcise kropslige øvelser, at vække ressourcer og færdigheder til live i kroppen – og at det samtidig er udfordrende at gøre det på en måde, der kan integreres i personligheden. Jeg oplevede selv som elev på afspændingspædagog-uddannelsen, at sansninger og dele af mig, der havde været utilgængelige tidligere, vågnede. Jeg mærkede liv, sensualitet. Jeg mærkede min centrering, en oplevelse af at komme hjem til mig selv dybt inde i kroppen. Det vakte håb og glæde. Og jeg oplevede, at jeg ikke kunne bevare kontakten til disse ressourcer. Der gik måske nogle timer, måske en dag, så var de væk for mig igen – og jeg vidste ikke, hvordan jeg havde mistet kontakten til dem. Det var frustrerende og smertefuldt.
Disse oplevelser – både de livgivende, håbefulde og de frustrerende, smertefulde – igangsatte den drivkraft, som har ført til min metodeudvikling. En nysgerrighed og indre nødvendighed af at begribe mekanikken bag vores adgang til og vores tab af adgang til psykomotoriske færdigheder og de ressourcer, der knytter til dem.
Psykomotoriske færdigheder udvikles som en integreret del af personlighedsudviklingen. Muskel-aktivitet er del af enhver psyko-social færdighed.
Nogle eksempler:
Musklerne i vores arme er involveret i regulering af kontakt – gennem at gribe, holde, trække, slippe, skubbe væk, holde på afstand osv. At gribe med hænderne knytter også til at begribe kognitivt.
Der er muskler omkring vores fysiske balancepunkt, som støtter både fysisk og følelsesmæssig centrering.
Alle muskelgrupperne i kropsstykket deltager i at rumme og udtrykke følelser, lyde, energi. (I artiklen The Body as Container of Instincts, Emotions and Feelings finder du en række psykomotoriske øvelser, der støtter mestring af følelser).
Musklerne i ryggen er involveret i bærekraft og i at give støtte i forhold til at bevæge sig fremad og til at møde verden med forsiden.
Musklerne i benene knytter til alle færdigheder, der handler om at gå og stå – holde sig oprejst, træde frem eller tilbage, stå fast, mærke jordforbindelse gennem fødderne osv
Muskler på ydersiden af ben og arme er involveret i afgrænsning.
I denne handout kan du se en enkel gennemgang af psykomotoriske færdigheder knyttet til 5 overordnede muskelgrupper: Bagsidens muskler, forsidens, ydersidens, indersidens – og de muskler som udløser rotationsbevægelser.
De psykomotoriske færdigheder kan systematiseres på mange måder. Den opdeling jeg har lavet i ROF, har som mål at beskrive færdigheder, der er væsentlige i en traume-helings-proces.
Færdighederne er opdelt i følgende kategorier:
Nærværs-færdigheder
Møde- og konfrontations-færdigheder
Trygheds-færdigheder
Orienterings-færdigheder
Mestring af følelser
Mestring af høje arousal-tilstande
Nærværs-færdighederne er: Bevægelighed, centrering, jordforbindelse, afgrænsning/rumning, regulering af kontakt (arme, øjne og åndedræt) og orientering.
Disse 6 færdigheder er grundlæggende for alle de andre kategorier.
I denne øvelsesmanual finder du korte beskrivelser af hver af nærværs-færdighederne og dertil hørende konkrete øvelser. Manualen starter med en serie af øvelser, der kan laves siddende på en stol - hvilket gør øvelserne brugbare i mange kontekster i hverdagen. Du finder også en vejledning i udførelsen af øvelserne. Manualen er opdateret i sommeren 2017, så den er tilpasset til den nuværende undervisning i Relationel Traumeterapi.
Du kan også se videoen på forsiden af denne hjemmeside – den rummer bl.a. instruktion i nogle af nærværs-færdighederne som støtte til at komme tilstede i starten af en konference.
Flyt opmærksomheden til din krop lige nu. Hvad mærker du konkret i kroppen?
Mærk dine fødder og dine sædeknuder, hvis du sidder ned. Placer dig symmetrisk, så der er lige meget vægt på højre og venstre side. Mærk forbindelsen til underlaget – mærk både, at din vægt møder underlaget – og at underlaget møder dig. Tag dig tid til at lade disse sansninger komme i forgrunden af din opmærksomhed.
Mærk dit center-område – d.v.s. området foran de nederste lændehvirvler, midt inde i kroppen. Mærk, at dit åndedræt kan berøre området – med en udvidelse på indåndingen og en samling på udåndingen.
Lav så en krydsbevægelse, hvor dit højre knæ og venstre albue bevæger sig mod hinanden – og derefter venstre knæ og højre albue. Bevægelsen kan både laves stående og siddende. Når du har mærket grundformen i kryds-bevægelsen, så eksperimenter med at dosere den forskelligt. Du kan lave store, kraftfulde bevægelser med sving i, hvor knæ og albue mødes fysisk – eller du kan lave helt små bevægelser, som næsten er usynlige, hvor skulder og hofte ganske let bevæger sig mod hinanden – eller du kan næsten bare tænke bevægelsen. Eller du kan finde muligheder midt imellem. Gå efter måder at lave krydsbevægelsen, som øger kontakt til dit centrerings-område, d.v.s. at du kan mærke det mere. Vær åben for at en lav dosering af bevægelsen kan have en kraftfuld effekt. For nogen giver det mere kontakt til sansning af centrering, hvis krydsbevægelsen udføres småt. For andre er det støttende at lave bevægelsen med mere fysisk kraft – og for andre støttes centrering på forskellig måde afhængig af hvordan bevægelsen udføres.
Doserings-princippet, som blev anvendt i ovenstående guiding, er en central del af ROF og af den videreudvikling, der er blevet tilført den psykomotoriske færdighedstræning i Moaiku-regi.
At dosere en psykomotorisk øvelse betyder i praksis, at man kan eksperimentere med størrelse, tempo, rytme, fysisk styrke, når man laver en øvelse. Den enkelte er aktiv i at finde sin egen styring, sin egen indre autoritet – i stedet for at autoriteten er placeret i øvelsen eller i det, man tror, læreren vil have man gør. Interaktionen mellem den, der guider en øvelse og den eller de, der modtager guidingen, ændres dermed.
Gennem individuel dosering kan øvelserne tilpasses til forskellige kropslige mønstre præget af enten spændthed (hyper-respons) – eller opgivelse/lav energi (hypo-respons) – og de forskellige mønstre og doserings-stilarter bliver mødt jævnbyrdigt. Lav eller høj dosering er lige værdifuld. Målet er at hver enkelt finder en dosering – eller mere end en – som åbner adgang til kropslige sansninger, der opleves ressource-givende kropsligt og følelsesmæssigt.
Denne norm, at lav og høj dosering har lige værd, inviterer jævnbyrdig kontakt og accept af forskelle i energiniveau - hvilket betyder at automatiske dominans- og underkastelses-mønstre træder mere i baggrunden.
Du kan læse mere om dosering og de andre centrale aspekter, som gør ROF til en psykoterapeutisk metode, der kan anvendes i arbejde med både personligheds-udvikling og traume-heling – i følgende artikler: Ressourceorienteret Færdighedstræning som en psykoterapeutisk metode og Relationsaspektet af ressourceorienteret færdighedstræning.
Som beskrevet ovenfor, er en stor rigdom af færdigheder knyttet til vores muskler – vi er født med dette potentiale. Samtidig er det ikke bare enkelt at få eller holde kontakt til disse potentielle ressourcer. Vi kender alle smerten eller frustrationen over at ”miste os selv” – ikke få sagt nej eller ja i tide, ikke komme frem med det som var vigtigt, komme frem på måder, der var ude af balance, ikke kunne mærke os selv osv, osv.
Disse oplevelser indebærer, at nogle af de psykomotoriske færdigheder bliver ”tabt” – i større eller mindre grad. Færdigheder kan være helt eller delvist utilgængelige som del af et generelt forsvarsmønster – eller som del af en akut ”løsning” i en stress-situation.
Ressourceorienteret Færdighedstræning har som sit fokus at etablere eller gen-etablere kontakt til psykomotoriske færdigheder gennem regulering af eller forhandling med forsvarsmønstre repræsenteret i musklerne: spændthed eller opgivelse (hyper- eller hypo-respons). Forhandlingen med mønstrene rummer en doserings-proces, som både respekterer forsvarsmønstrene og inviterer til forandring.
Uddrag om muskelrespons fra artiklen: Hyporespons - den skjulte udfordring i mestring af stress:
”Muskelrespons er det begreb, der anvendes i Bodynamic Analyse til at beskrive forskellige grader af udfyldthed og nærvær i muskulaturen.
Der skelnes mellem 3 slags respons – neutralt respons, hyporespons og hyperrespons. Og der skelnes mellem forskellige grader af henholdsvis hypo- og hyper-respons.
En muskel kan således være præget af udfyldt nærvær, hvilket vil modsvare, at den psykomotoriske handlefærdighed, der er knyttet til musklen, vil være tilgængelig for personens bevidsthed og frie valg.
En muskel kan være præget af spænding (hyperrespons), hvilket modsvarer at den psykomotoriske handlefærdighed bliver kontrolleret og holdt tilbage. Personen har ikke et frit valg i forhold til at tage denne handlefærdighed i anvendelse. Valget er præget af kontrol.
Og endelig kan en muskel være præget af energiløshed, dødhed, manglende fylde (hyporespons), som modsvarer, at personens adgang til den psykomotoriske handlefærdighed er præget af opgivelse, fjernhed, energiløshed, manglende oplevelse af, at det er muligt at handle. Når hyporesponsen er kraftig bliver handlefærdigheden helt væk – og er dermed ikke indenfor rækkevidde af et bevidst valg.
Hypo- og hyperrespons er del af mestrings- eller forsvarsstrategier – som tages i anvendelse, når vi som mennesker er konfronteret med situationer og oplevelser, hvor vores indre oplevelsesverden og ydre handlemuligheder ikke kan rummes i samspillet med den ydre kontekst, vi står i. Konflikten mellem egne oplevelser og handleimpulser og omverdenens afvisende, benægtende o.s.v. respons må løses på een eller anden måde. Opgivelse eller kontrol i muskulaturen er mulige ”løsninger”, der gør det muligt for os at tilpasse os den kontekst, vi på et givet tidspunkt må fungere i. ”Løsningerne” efterlader os i fastlåste konklusioner, som kommer til udtryk i fastlåste mønstre. ”
To træningsprincipper er centrale i forhandling med henholdsvis hyper-respons, spændthed – og hypo-respons, opgivelse/lav energi. Spændte muskler kan inviteres til at give slip, slappe af eller udløse ophobet energi. Muskler præget af opgivelse kan inviteres til at bygge energi op, beholde energi, komme i bevægelse.
Guidingen ind i kropsligt nærvær ovenfor rummer eksempler på de 2 principper. Når vi bringer kroppen i en symmetrisk position med begge fødder i gulvet og begge sædeknuder i stolen – og vi inviterer kroppen til at lande på underlaget, lade vægten komme ned til underlaget – så rummer det en invitation til at give slip i spændte muskler. Lade sig bære i stedet for at arbejde hårdt på at bære selv.
Invitationen til at eksperimentere med forskellig dosering i krydsbevægelsen omkring det fysiske balancepunkt rummer begge principper. Hvis man laver krydsbevægelsen med høj dosering – store bevægelser, sving i bevægelsen, måske endda sætter lyd på afslutningen af bevægelsen – så udløses der energi. Spænding i muskler kan slippe, hvis man udfører bevægelsen på den måde. Man kommer fra statisk spænding til dynamisk aktivitet – og dermed kommer de impulser, følelser og handlemuligheder, som var holdt tilbage i spændthed, tættere på bevidstheden.
Hvis man derimod laver krydsbevægelsen i lavere dosering – mindre og langsomme bevægelser eller helt små bevægelser – så opbygges der energi i muskler - energiniveauet i musklen hæves. Den måde at lave bevægelsen på inviterer hypo-responsive muskler ud af opgivelsen. De impulser, følelser og handlemuligheder, som var præget af opgivelse kommer tættere på bevidstheden.
Se denne model, som viser bevægelsen fra hyper- og hypo-respons til balanceret respons gennem modificering af forsvarsmønstrene.
I artiklen Hyporespons - den skjulte udfordring i mestring af stress kan du læse mere om den specielle udfordring, der knytter til arbejde med det hypo-responsive forsvar.
Hvis du er interesseret i mere fordybelse i det psykologiske potentiale i hver enkelt muskel, så kan du enten købe e-bogen ”Musklernes intelligens – 11 Bodynamic Jeg-funktioner” – skrevet af Lennart Ollars og Merete Holm Brantbjerg – eller du kan købe bogen: ”The Body Encyclopedia: A guide to the Psychological Functions of the Muscular System” Berkeley, CA: North Atlantic – skrevet af Lisbeth Marcher og Sonja Fich. Fås også på dansk gennem Bodynamic International.