Efteruddannelse i Relationel Traumeterapi
en psykomotorisk og system-orienteret arbejdsform.

NB NB - denne kursusbeskrivelse er historisk materiale - efteruddannelsen udbydes ikke længere i denne form.
Kolbjørn Vårdal kommer til at fortsætte med at lave efteruddannelse i Relationel Traumeterapi - en ny form er ved at tage form og starter formentlig i efteråret 2021 - eller i 2022.

Efteruddannelsen sigter mod at øge deltagernes resiliens i forhold til stress- og traume-påvirkning – så evnen til et traumesensitivt nærvær i rollen som pædagog/behandler/hjælpegivende udvikles.
Der fokuseres på brobygning mellem dybe bearbejdningsprocesser og integration i en professionel rolle.

Den kropslige del af arbejdsformen styrker nærvær, selvregulerings-kapacitet og konkrete handlefærdigheder.
Det relationelle og systemiske perspektiv fokuserer på udvikling af resonans og evne til deltagelse i gensidig arousal- og emotionsregulering.
Metoden er ressourceorienteret – der arbejdes på at etablere nye erfaringer og prægninger – samtidig med at overlevelses-strategier og arousal-tilstande mødes med forståelse, normalisering og værdsættelse.

Det er et mål i arbejdsformen at opbygge et gruppefelt, hvor tilstande, der har været holdt i dissociation, kan reguleres i fællesskab. En system-orienteret indfaldsvinkel er integreret i arbejdsformen – og præger styringen af den gruppeproces, der indgår i læringen om traumer.

Målgruppe
Efteruddannelsen henvender sig til professionelle faggrupper, som i deres arbejde udfordres af traume- og højstress-tilstande. Faggrupper som arbejder med forebyggelse, behandling og/ eller rehabilitering af mennesker præget af højt stress, kriser og traumer. Eksempler på relevante faggrupper er: psykologer, psykoterapeuter, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, læger/psykiatere, miljøterapeuter, præster, medarbejdere ved krisecentre eller i hjælpeorganisationer.

Kriterier for optagelse på efteruddannelsen er:
- at man har en arbejdsmæssig rolle, som læringen kan integreres i
- at man har deltaget på enten 3-dages kurset “Intro til Relationel Traumeterapi” eller et andet kursus med Merete Holm Brantbjerg eller Kolbjørn Vårdal som underviser.
- at man er parat til en læringsproces, der skaber forandring i egne stress- og traume-mønstre

Hvorfor vælge en kropsorienteret metode i arbejdet med traumer?
Adfærd og forsvarsmønstre som er bundet i sansebaseret, implicit hukommelse (sansninger, følelser, oplevelser, tolkninger uden bevidst relation til en historie) kan ikke nås gennem det verbale sprog. Traumatisk hukommelse er præget af dissociation, og de låste mønstre ligger dermed ofte bundet i sansebaseret, ikke - lineær hukommelse. En kropsorienteret metode giver mulighed for at nå ind i disse lag af bevidstheden og påbegynde heling og integration.

Baggrund for metoden
Viden om psykomotorisk udvikling og musklernes funktion i udviklingen af menneskers ressourcer og forsvarsmønstre er grundliggende for metoden. Det samme gælder forståelse af hypo- og hyper-responsive forsvarsmønstre repræsenteret i muskulaturen (opgivelse og kontrol). Denne indfaldsvinkel er oprindeligt formuleret i Bodynamic Analyse - en kropsorienteret psykoterapi udviklet i Danmark fra slutningen af 1960’erne og frem.

Videreudvikling til Relationel Traumeterapi
Siden 2004 har Merete Holm Brantbjerg i samarbejde med Kolbjørn Vårdal videreudviklet arbejdet med traumeterapi – gennem inddragelse af teori om dissociation og tilknytningsmønstre, gennem formulering af arbejdsformen som en relationel psykoterapeutisk metode og gennem inddragelse af system-orienteret gruppeproces. Det system-orienterede perspektiv løfter mestringen af traumemønstre ind i en kollektiv, fælles-menneskelig ramme.
Princippet dosering står centralt i metoden – et princip, der lægger vægt på, at alle aspekter i traumearbejdet justeres præcist til mødet med det enkelte menneske – og til balancen mellem tilstande af opgivelse eller kontrol (hypo- eller hyperrespons i muskulaturen) og tilstande af hypo- eller hyper-arousal i nervesystemet.
Navnet Relationel Traumeterapi placerer arbejdsformen som del af traditionerne ”Relational Psychotherapy” og ”Relational Bodypsychotherapy”.

Terapeuten kommer først...
Resiliens i mødet med andre mennesker i stress- og traumetilstande udvikles gennem træning i at mestre egne tilsvarende tilstande – i et nutidigt kontaktfelt. Metoden fokuserer på først at træne deltagerne i egen mestring i kontakt, for dernæst at kunne møde andre. At kende sine egne hyper- og hypoarousal tilstande og kunne mestre dem i kontakt åbner muligheden for at være der for andre i lignende tilstande – og dermed støtte muligheden for at heling kan ske.
Traumetilstande smitter. Høje arousaltilstande vækker tilsvarende tilstande hos andre.
Terapeutens evne til at bevare et centreret nærvær i resonans med den anden, når man konfronteres med traumereaktioner, skaber en container og en landingsplatform for alle tilstedeværende.

Målet i denne form for traumebehandling er at
- støtte øget mestring i hverdagen
- støtte naturlig regulering i det autonome nervesystem
- udvide personlighedens kapacitet kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt - og dermed invitere deltagerne ind i posttraumatiske vækstprocesser
- etablere et gruppefelt, hvor tilstande, der har været bundet i dissociation kan reguleres i fællesskab

Udbyttet af behandlingsformen – og af denne efteruddannelse - viser sig erfaringsmæssigt som en modning i personligheden – en øget evne til at mestre komplekse livssituationer. Heling af et traume kræver udvidelse af hvordan vi relaterer til os selv, andre og til livet.

Der lægges vægt på 5 overordnede spor:
Selvregulering gennem kropsligt nærvær
– støttet af psykomotorisk færdighedstræning. Psykomotoriske færdigheder som centrering, jordforbindelse, orientering osv trænes med bevidsthed om både opgivelse og kontrol i musklerne (hypo- og hyper-respons) - med fokus på præcis individuel dosering. Færdighederne støtter en oplevelse af styring indefra – og evnen til at mærke arousal-tilstande og tillade, at en kropslig regulering af tilstandene sker.
Automatisering af kropslige færdigheder kan være med til at skabe bevægelse i låste traumemønstre og få kontakt til erindring og sansning, der har været dissocieret væk.

Gensidig arousal- og emotions-regulering – støttet af system-orienteret gruppeproces.
Den systemiske gruppeproces har fokus på at bryde isolationsmønstre, bringe tilstande ind i relations-feltet, danne subgrupper, der kan deles om oplevelsen af en bestemt tilstand, træne sig i ikke at tage nogen tilstand kun personligt, åbne til at tilstande kan rummes kollektivt.
Relationelle færdigheder trænes – limbisk resonans med en selv og med andre – kunne skifte mellem at mærke sig selv og en anden – mestring af både resonans og afgrænsning.

Ligelig vægt på regulering af tilstande præget af hypo- og hyper-arousal – opgivelse/kollaps og mobilisering til aktivitet f.eks, flugt, kamp oa. En naturlig svingning mellem de 2 poler i det autonome nervesystem er afgørende i en traumehelingsproces. Træningen har fokus på at lære begge slags tilstande at kende, udvikle kropslig resonans med dem og kunne deltage i regulering af dem. Der lægges vægt på at udvikle rummelighed i forhold til hele registeret gående fra kollaps, håbløshed, fortabthed til raseri, afsky, angst, smerte osv.

Bevidstgørelse, normalisering og værdsættelse af traumemønstre, overlevelsesreaktioner og arousal-tilstande som de er.
Kendskab til de fænomener, man møder når man beskæftiger sig med traumer giver mulighed for at normalisere dem og udvikle accept af, at de findes. På efteruddannelsen formidles et overblik over forskellige grader af arousal-tilstande, forskellige typer overlevelses-reaktioner, grader af dissociation, typer af traumer – og forståelse af hvordan traume-mønstre opstår. Fokus ligger på dels at etablere et landkort, som støtter orientering i mødet med traumetilstande – og dels at udvide personlighedens normsystem, så de traume-relaterede fænomener kan accepteres og integreres i selvbillede og virkelighedsopfattelse.

Etablering af en relation til traumatiske begivenheder – i stedet for at være identificeret med dem.
I Relationel Traumeterapi lægges der vægt på, at vi ikke er historien – vi har oplevet historien. Vi er ikke arousal-tilstandene – vi har oplevet dem og kan stadig opleve dem. Fokus ligger på at udvikle indre autoritet i forhold til egne og andres traumer – en oplevelse af at kunne beholde styring og bestemme doseringen, når man nærmer sig eller pludselig står midt i traumerelaterede sansninger – både som hjælpesøgende og hjælpegivende. Indre autoritet og afgrænsning påvirker hvordan vi relaterer til en traume-begivenhed. Vi behøver ikke blive trukket ind i historien og ind i arousal-tilstandene og dermed skulle forsvare os mod dem – vi kan træne færdigheder, som muliggør, at vi etablerer en relation til historien. Den kan blive en del af vores livshistorie.
Arbejdsformen relateres til Relationel Psykoterapi, til begrebet Posttraumatisk Vækst – og til andre relevante aspekter af traume-teori.

Undervisningsform
Hovedvægten ligger på læring gennem proces.
Øvelser, praktisk træning, gruppeproces – udveksling om teori, demonstration, og refleksion.
Alle elementerne i arbejdsformen bliver erfaret på egen krop og øvet i løbet af efteruddannelsen.

Praktiske metoder trænes undervejs. Deltagerne øver på at være både terapeuter/companions og klienter - under vejledning af underviserne. I klient-rollen bearbejdes en mindre traumatisk begivenhed fra eget liv.
Erfaring viser at fokus på en mindre alvorlig eksplicit historie åbner mulighed for bearbejdning af dybe uintegrerede brikker i traumemønstre.

Mellem kurserne
Vi anbefaler, at deltagerne mødes i mindre grupper mellem kurserne med følgende formål:
at se og reflektere over en film, som illustrerer traumatiske begivenheder og traumereaktioner (anbefalet af lærerne)
at støtte hinanden i integration i hverdagen af læringen fra kurserne
mulighed for repetition af kropslige færdigheder


Undervisere:

Merete Holm Brantbjerg:
Arbejder som underviser, supervisor og psykoterapeut internationalt. Leder og indehaver af Moaiku – Relationel Traumeterapi. Medskaber af Bodynamic Analyse - medlem af EABP og af Dansk Psykoterapeutforening. Merete er specialiseret i at anvende psykomotorisk færdighedstræning og system-orienteret gruppeproces som psykoterapeutiske metoder i relation til stress og traumer og i forhold til mestring af det hjælpesøgende/hjælpegivende samspil. Hun har skrevet en række artikler om metoden. Har deltaget og præsenteret på europæiske konferencer om kropspsykoterapi (EABP) og om traumeforskning (ESTSS).
Deltager i træning i SCT – Systems Centered Therapy.

Kolbjørn Vårdal:
Bodynamic Psykoterapeut - medlem af EABP, Naturterapeut MNNH og Pædagog B.A. 
Kolbjørn har specialiseret sig i psykoterapi med fokus på udviklings- og chokrelaterede traumer, og driver egen privatpraksis på i Oslo med individual-, par- og gruppeterapi. Han vejleder og underviser bedrifter og privatpersoner i en traumesensitiv tilnærmning til udfordringer for at udvikle refleksion og resiliens. 
For tiden er han ved at afslutte en mastergrad i psykosocialt arbejde med fordybning i vold og traumatisk stress ved Institutt for klinisk medisin, Universitetet i Oslo. Mastergradens problemstilling er hvilken måde «traumehotspots» påvirker kommunikation og evne til at fortælle om traumatiske hændelser. 

Litteratur relevant for Relationel Traumeterapi:
Følgende artikler kan downloades fra denne hjemmeside - klik på Litteratur:

Merete Holm Brantbjerg: ”Polarizing or integrating differences?” 2014

Merete Holm Brantbjerg: ”Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans” 2014.

Merete Holm Brantbjerg: ”Differentiating low energy” 2014.

Merete Holm Brantbjerg: ”Overlevelsesreaktioner” 2014.

Merete Holm Brantbjerg: “Hyporespons – den skjulte udfordring i mestring af stress. ” 2009.

Merete Holm Brantbjerg: “Ressourceorienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode. ” 2007.

Merete Holm Brantbjerg: “Relationsaspektet af Ressourceorienteret færdighedstræning.” 2008.

Merete Holm Brantbjerg & Sally Stepath: ”The body as container of Instincts, emotions and feelings”, 2007.

Praktiske oplysninger - 3 delkurser á 5 dage eksternat - ialt 15 dage.

Efteruddannelsen er fordelt over 3 kurser på henholdsvis 5 dage hver eksternat i København.

1. samling:. 30.januar-3.februar 2019

2. samling: 8.-12.maj 2019

3. samling: 11.-15.september 2019

OBS - dette er sidste gang, dette trin 1 i efteruddannelsen udbydes.

Undervisningstider:
Alle dage: kl. 9.30 – 18.15 – på nær sidste dag hvor tiden er: kl 9.30 - 17.

Deltagerantal: Maks. 18 deltagere.

Pris: Dkr. 25.000 ved tilmelding og betaling af 1.rate før 5.december 2018
Ved senere tilmelding er prisen Dkr. 25.500.
Beløbet betales i 1 rate á Dkr 8.500 og 2 efterfølgende rater á Dkr 8.250.
Svenske og norske deltagere kan betale i svensk valuta. Pris udregnes senere baseret på valutakursen.

Kursusnummer: 131219

Tilmelding, information og ansøgningsskema: e-mail: moaiku@brantbjerg.dk

Ansøgningsskema kan hentes her